VINGÅRDEN
Selve ejendommen er bygget i 1897, og ligger ved egen skov, med Stae Bæk rislende i bunden af haven.
Ejendommen har i årtier fungeret som et lille landbrug, hvor sågar en del af den nuværende beboelse blev brugt som stald.. Den har igennem årene gennemgået en del ombygninger og moderniseringer, og fremstår nu, en del mere moderne end da kreaturerne boede under samme tag som ejerne..
Vingården består af 4 ha fordelt på skov og marker, og sammenholdt med Stae bæk som omkranser det hele, giver det perfekte forhold for det helt unikke dyreliv vi har her. Råvildt, harer, fasaner, små fugle, rov fugle, ræv, grævling, pindsvin, egern, sommerfugle og små firben er noget af det vi dagligt kan nyde, når vi bor her midt i og med respekt for naturen.
Tanken om vin og vingård havde rumsteret en del år, og efter en enorm research blev det store spring taget, og de første 200 stokke blev sat i jorden i maj 2008. Stae Vingaard var nu født…
De følgende år, er der blevet plantet flere forskellige sorter, og vinmarken består nu af 2.500 stokke.